JAAS lancerer en ny kampagne: "Genstart Barsebäck"

Vi må nødtvunget erkende, at vores "Bevar Barsebäck"-kampagne ikke havde den fornødne gennemslagskraft til at få de svenske politikere til at trække deres latterlige planer om at lukke Barsebäck-værket tilbage.

 

Men endnu er alt håb ikke ude for Barsebäck. Derfor lancerer Jydsk Atomkraft A/S nu vores "Genstart Barsebäck"-kampagne som har til formål hurtigst muligt at genstarte begge reaktorer på Barsebäck.

Kampagnen inkluderer lobby-arbejde, bestikkelse af politikere, bagvaskelse og lignende (detaljerne er naturligvis klassificerede).

 

Men offentligheden kan også deltage i kampagnen ved at hjælpe med at sprede kendskabet til JAAS' indsats for Barsebäck ved at købe "Genstart Barsebäck"-merchandise i vores merchandise-shop. Du kan også støtte kampagnen ved at downloade dette fine baggrundsbillede til din computer.

 

Højre-klik på dette link og vælg "Save Target as..." og installér derefter billedet som baggrundsbillede på computeren.