Atomkraft i Danmark

Er atomkraft lovligt i Danmark?

Det er en almindeligt udbredt misforståelse, at atomkraft er ulovligt i Danmark. Enhver form for atomenergi er underlagt "Lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m.v. (Atomanlægsloven)" (lov nr. 244 fra 12. maj 1976).

I 1985 vedtog regeringen også en "folketingsbeslutning om offentlig energiplanlægning uden atomkraft", som betyder, at al offentlig energiplanlægning skal ske uden at involvere atomkraft.

Men efter energimarkedet er blevet åbnet for private virksomheder i de seneste år, er det blevet muligt for private virksomheder at bygge atomkraftanlæg - såfremt de overholder loven og får de nødvendige tilladelser naturligvis.

Danmarks medlemskab af EU gør, at vi er omfattet af den europæiske traktat om atomenergi - "Treaty establishing the European Atomic Energy Community (EAEC or EURATOM Treaty)". På nogle punkter går den europæiske lovgivning på området forud for den danske lovgivning, og den danske regering kan således ikke nægte at give tilladelse, hvis EU allerede har givet de fornødne tilladelser.

Igennem den europæiske organisation for atomenergi (EURATOM eller EAEC) kan regeringer og virksomheder få økonomisk støtte i form af tilskud og lån til udvikling, bygning og drift af atomenergianlæg.

Hvor sikkert er atomkraft?

Der har været - og er stadig - megen snak om sikkerheden ved atomkraft. Nogle af de farer, der ofte nævnes er:

• Risiko for udslip af radioaktive materialer ved eksplosion
• Afskaffelse af højradioaktive affaldsprodukter
• Fare for terrorangreb

I 2004 fastslog en rapport udarbejdet af FNs miljøprogram (United Nations Environment Programme) og det Internationale Atomenergiagentur (International Atomic Energy Agency) med titlen "Assessment of Overall Risks Involved in Nuclear Power Production" ("vurdering af de samlede risici forbundet med atomkraft") blandt andet, at:

"energy supply based mainly or solely on nuclear power is, based on a diverse set of criteria, the most cost efficient and environmentally benificial"
("energiforsyning baseret hovedsagligt eller udelukkende på atomenergi er, baseret på et bredt set af kriterier, det mest kosteffektive og miljømæssigt gavnlige")

og

"compared to fossile fuel-based energy production, nuclear power has the fewest long-term risks associated with it. This includes availability and control of depletable supply materials as well as environmental impact"
("sammenlignet med fossilbrændstofbaseret energiproduktion, har atomkraft de færreste langtids-risici forbundet med det. Dette inkluderer rådighed og kontrol over udtømmelige forsyningsmaterialer såvel som miljømæssige konsekvenser")

Med hensyn til risikoen for eksplosioner og faren for udslip af radioaktive stoffer i naturen, er der naturligvis meget fokus på at minimere disse risici. Alle moderne atomkraftværker er bygget med mange og redundante sikkerhedsforanstaltninger, som automatisk stopper reaktoren i tilfælde af uheld.

Der er almindelig enighed om, at de vestlige atomkraftværker er meget sikre - også med hensyn til faren for eventuelle terroristangreb - mens en del gamle østeuropæiske, russiske og kinesiske anlæg giver grund til bekymring; ikke mindst efter ulykken på Tjernobyl-værket. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og de vestlige lande samarbejder med disse lande om at forbedre sikkerheden på værkerne.

På det australske Uraninformationscenter (Uranium Information Centre) findes en opgørelse over samtlige uheld og antal af døde i forbindelse med atomkraftværker (der har kun været to alvorlige uheld i den civile atomenergis historie: Tremileøen (USA) i 1979 og Tjernobyl (Ukraine) i 1986); der er også en liste over uheld i forbindelse med fossilbrændstofværker, hvor over 10.000 mennesker er døde i de seneste årtier. Se listen og læs mere om sikkerhed på atom- og fossilbrændstofværker her.

Jydsk Atomkraft A/S håber, at det ovenstående kan være med til at opklare nogle af de mest almindelige spørgsmål om atomkraft i Danmark.